Hjælpemidler

Begrænsninger i arbejdsevnen kan betyde, at en medarbejder har svært ved at varetage sine arbejdsfunktioner og har brug for, at dette afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller en mere hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen. Der kan være tale om undervisningsmateriale, kortvarige kurser, værktøj, mindre arbejdsmaskiner til personlig brug, sænkning af gulve, installation af ramper osv.

Du og din medarbejder kan få hjælp til at få afklaret, hvad der er brug for, og søge tilskud til dækning af udgifterne via Jobcenter Roskilde. Formålet er at undgå eller forkorte en sygemelding og i stedet skabe en holdbar arbejdssituation.

Hvis du indbetaler til Bedriftssundhedstjenesten (BST) kan du søge om hjælp der, til at vurdere, hvilke arbejdsredskaber eller hvilke forandringer af arbejdspladsen der skal til, for at en medarbejder bedre kan løse sine arbejdsopgaver.